Cryosauna
En spændende og kold fornøjelse, der øger din energi og har flere fordele for dit helbred og velvære.

3 hurtige

Hvordan virker det?
Cryosauna er en effektiv behandlingsform, hvor kroppen eksponeres for temperatur på -140° i et kort interval på 3 minutter.

Er cryosauna for alle aldre?
Vi behandler personer over 15 år.
Med underskrift og tilstedeværelse fra forældre kan vi behandle børn fra 10 år.

Hvor mange behandlinger?
De fleste vil mærke et boost allerede efter første behandling.
For størst mulige udbytte anbefaler vi, at du modtager behandling minimum 2 gange om ugen i 4 uger.
Boost dit helbred og velvære med cryoterapi
I cryosaunaen frigives nitrogen for at skabe den lave lufttemperatur. Under behandlingen, der varer 3 minutter, opholder man sig stående i saunaen, hvorved kroppen bliver nedkølet af kulden. Ansigt og toppen af skuldrene vil ikke blive eksponeret for kulden, ligesom hænderne holdes på niveau med saunaens kant.
Cryoterapien får blodgennemstrømningen til at sænke sig. Umiddelbart efter du kommer ud af cryosaunen ilter blodet, adrenalin frigives og efterfølgende opleves en helbredende effekt i kroppen.
De fleste vil få glæde af cryosauna, på enten den ene eller anden måde, da cryoterapien afhjælper mange helbredsproblematikker.
Cryoterapi er en effektiv behandlingsform til smertelindring.
Test viser, at behandlinger i cryosauna er et effektivt middel mod gigt, fibromyalgi, senfølger ved COVID-19, betændelsestilstande ligesom behandlingen stimulerer immunsystemet – du kan læse mere om hvilke tilstande behandlingen er gavnlig for i bjælken under.
Helbredsproblematikker cryoterapi kan afhjælpe
– Gigt
– Psoriasisgigt
– Slidgigt
– Ledskader
– Fibromyalgi
– Ondt i ryggen
– Diskusprolaps
– Senfølger ved COVID-19
Cryosaunaen er fast inventar hos de fleste store sportsklubber i Europa, som Paris Saint-Germain F.C. og Juventus F.C. – ja, selv det danske fodboldlandshold har en cryosauna til rådighed.
Cryoterapien kan bruges inden træning til at øge ydeevnen, mens det efter intens træning kan lindre træthed, ømhed og muskelsmerter og bidrage til en hurtigere restituering.
Den afhjælper ligeledes sportsskader, såsom korsbåndsskader, knæskader, ledbånds- og fiberskader.
Læs mere herunder:
Sportsskader cryoterapi kan afhjælpe
– Forvridninger
– Hold i ryggen
– Fibersprængning
– Korsbåndsskader
– Knæskader
Velvære
En behandling i cryosaunaen er en let og hurtig måde, at kickstarte alle kroppens systemer ved at øge dens metaboliske processer. Også hudens kollagenproduktion øges, hvilket medvirker til en opstramning af huden og en reducering af cellulite (appelsinhud). Desuden øger cryoterapien kalorieforbrændingen, idet 500-1000 kalorier forbrændes pr. behandling.
Også udfordringer som fx angst, træthed, dårlig søvn kan reduceres med cryoterapi.
Uanset behov vil behandlingen give kroppen et boost – fysisk og psykisk.
De lave temperaturer er en banebrydende og
effektiv måde at udløse kroppens
selvhelbredende mekanismer på
Vigtig information
Første behandling
Din første behandling i cryosaunaen kan foregå ved -100 grader i 90 sekunder, såfremt du ønsker det.
Ved efterfølgende behandlinger øges minusgrader og tid, så du får den mest optimale behandling.
Beklædning
Under behandlingen har du underbukser/trusser på og er du kvinde, kan du vælge at tage en sports-bh på (uden metal).
Endorfin kick
Kold luft føles mere behagelig end koldt vand eller isbade, da luft ikke indeholder fugt ved meget lave temperaturer.
Som en bonus udløser kulden produktionen af endorfiner (kaldet “feel-good hormoner”), som får dig til at føle dig euforisk.
Hvordan foregår behandlingen?
Første gang du møder op til cryosaunabehandling har du en kort konsultation med en af vores certificerede behandlere.
Når du er fundet egnet til at modtage behandlingen, afklæder du dig i et af vores prøverum.
For den fulde effekt af cryoterapien anbefales det, at du har så lidt tøj på som muligt – underbukser for herrer og trusser og/eller sports-bh for kvinder.
Bøjle-bh er ikke tilladt, da der ikke må være metal i cryosaunaen. Ved eventuelle piercinger, som ikke kan udtages, afdækkes disse med et plaster.
Du beholder egne strømper på, hvorefter du vil få udleveret handsker og tøfler, som du skal have på under behandlingen.
Du vil også blive bedt om at fjerne smykker, ur og briller – øreringe kan dog beholdes på.
Der vil ikke være andre tilstede under behandlingen udover vores behandler, med mindre der er bestilt en par- eller gruppebehandling.
Efter behandlingen kan du blive bedt om at vente 10 minutter i venterummet, hvor du er velkommen til at nyde gratis vand, kaffe og andre varme drikke. Herefter kan du roligt drage videre med en positiv energi i kroppen.
Hvem bør ikke gå i cryosauna?
- Har hjertesygdomme/lidelser, som bl. a. rytmeforstyrrelser, kroniske hjertesygdomme, hypertension (ubehandlet forhøjet blodtryk)
- Har ustabilt blodtryk
- Er under genoptræning for blodprop
- Er kræftsyg og modtager behandling herfor
- Har blodmangel eller en anden form for blodsygdom
- Har nedsat immunforsvar
- Har dårlig almen tilstand
- Har Raynauds syndrom (hvide tæer og knoer), akrocyanose (blå tæer) eller systemisk vaskulitis (blodkar betændelse)
- Har kulde allergi, individuel intolerance over for kulde eller koldt udslæt
- Har aktiv lungetuberkulose
- Har eksterne metalimplantater
- Har psykosomatiske lidelser
- Har epilepsi
- Har anoreksi
- Har pacemaker
- Har luftvejs-/virusinfektion
- Er gravid
- Har en større underhudsblødning (store blå mærker efter ulykker/fald)
Du kan ikke modtage cryosaunabehandling, hvis du har haft:
- Cerebralt slagtilfælde
Hvis du har feber eller føler dig syg, skal du vente med behandling indtil du er helt rask. Det samme gælder, hvis du er i behandling for ovennævnte sygdomme og/eller skal ændres i medicin. Her skal du konsultere med egen læge inden opstart på cryosaunabehandling.
Du må desuden ikke være påvirket af alkohol og rusmidler under behandlingen.
Ved tvivl, kontakt os gerne og book en konsultation.
FAQ
Vi har her samlet de spørgsmål vi oftest hører fra vores kunder, når de overvejer at opstarte på et cryoterapiforløb hos os.
Skulle du have spørgsmål, som ikke bliver besvaret i vores FAQ, så kan du altid kontakte din lokale klinik og høre nærmere.
Er det sikkert at få cryoterapi?
Inden cryoterapien igangsættes afholdes en kort konsultation, hvor din egnethed vurderes, så der er minimal risiko for gener i forbindelse med behandlingen. Der står altid en behandler i rummet for din sikkerheds skyld og både du og behandleren kan afbryde behandlingen, hvis det skønnes nødvendigt.
Gør det ondt at få cryoterapi?
Nej, det gør ikke ondt.
Det kan for nogen føles underligt at blive nedkølet, mens andre synes det er en sjov og spændende følelse.
Efter behandlingens afslutning vil du øjeblikkeligt kunne mærke en følelse af velvære og varme, som spreder sig i kroppen.
Jeres priser er lave i forhold til andre?
Her kan du se vores yderst konkurrencedygtige priser. Prisen er pr. behandling.
Vi vælger nogle forholdsvis omkostningsbesparende lokationer og vi har taget et aktivt valg om, at cryoterapi skal være for alle uanset indkomst.
Udsteder I gavekort?
Ja, vi udsteder gerne gavekort – de kan købes i klinikken eller sendes med posten efter aftale.